Sådan opretter du et Google Shopping feed i Shoporama

Google Adwords lancerede i Danmark i februar 2014 noget de startede med at kalde Product Listing Ads (PLA), som de senere hen ændrede til at hedde Google Shopping. Det er muligheden for at få billede-annoncer i Googles søgeresultater.

Google Shopping Feed
Google Shopping annoncer

For at du kan få den slags annoncer frem, skal du bruge 3 ting:

  1. Google Adwords konto
  2. Google Merchant konto
  3. Google Shopping Feed

De første 2 punkter har ikke noget med Shoporama at gøre, men skal du enten have på forhånd, eller eventuelt få hjælp fra en Adwords konsulent. (Sådan en er Brian Brandt og kan hjælpe dig med det. Ring på 27112848 eller skriv på brian@clickstarter.dk).

Punkt 3 skal du lave i Shoporama og det vil jeg vise dig hvordan du gør her.

Opret en landingsside til Google Shopping feed

Du skal starte med at oprette en landingsside, hvor der skal opsættes en regel der lister alle dine produkter. Det kan du gøre ved at oprette en landingsside og tilføje en regel der ser således ud:

regel der lister alle produkter

Derefter skal du, mens du stadig redigerer landingssiden, ned og sætte et kryds i tjekboksen for “Google Product Feed”.

Google Product Feed

Du får derefter et link til et “rss” feed. I ovenstående eksempel hedder den /google-shopping-feed.rss.

Det link giver du til din Google Adwords konsulent, så ved han hvad han skal gøre med den. Eller du kan selv forsøge dig frem med at indsætte den i din Google Merchant konto. Når den er indsat der, kan du få lov til at oprette en Google Shopping kampagne.

Avanceret Google Shopping feed

Ovenstående giver en meget simpel Google Shopping kampagne, hvor du annoncer på alle dine produkter. Det er som udgangspunkt fint til en start, men det er muligt at lave kategori-opdeling i din Shopping kampagne.

Det kræver at du går ind på alle dine produkter og sætter et “tag” på dem. Det skal indsættes under “Felter” i feltet “Ekstra felter” Det kan fx se således ud:

g:brand=småfolk

ekstra felter

Der vil så komme et brand “tag” med over på dine produkter i din Google Shopping kampagne. Derefter kan du så lave en gruppe i Adwords for de produkter med det “tag”. Det giver dig fx mulighed for at øge budprisen på den gruppe eller sænke den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *