5 tips til søgemaskineoptimering i Shoporama der kan skaffe dig flere besøgende

Shoporama slår sig op på at være meget søgemaskinevenlig. Det er den også langt hen ad vejen ud af boksen, men du skal alligevel vide, hvilke knapper du skal trykke på. Jeg vil komme med 5 optimeringer du kan lave for at søgemaskineoptimere din Shoporama.

Tip 1 – Optimer din hastighed

Google har i et stykke tid taget hastigheden af en hjemmeside med i sin betragtning, når den vurderer om den skal ligge øverst i Google. Du er hjulpet rigtig godt på vej, da Shoporama ud-af-boksen er lynhurtig. Serveren er lynhurtig.

Du kan dog gøre den endnu hurtigere, ved at bruge Shoporama’s caching funktion.

Du skal gå ind under “Møtrik-ikonet (indstillinger) -> Fanebladet “Optimering”.

Her vælger du at skrive et tal i “Billedkvalitet” på mellem 0 til 100. Jeg anbefaler du lige tester dig lidt frem omkring 70 – 80 stykker. Kommer du for langt ned, så bliver dine billeder ikke særlig pæne at kigge på. Find en mellemvej mellem kvalitet og hastighed.

Klik i tjekboksen ud for “Slå caching til”. Afslut med at trykke på “Gem”.

Caching af Shoporama

Caching er noget teknisk noget – du skal bare stole på mig, når jeg siger at det er en god ting.

Tip 2 – Husk at udfylde dine “Google-felter”

En af de vigtigste faktorer i Googles vurdering, er dit “Title tag”. Det er vigtigt at dit søgeterm er med her, og at det er en titel der er indbydende, så folk vil klikke på linket i Google.

Det er et enkelt tip – udfyld Title og Description på alle dine produkter.

Google optimering i Shoporama

En af de rigtig fede funktioner i Shoporama er, at du kan se et eksempel ude til højre, af hvordan det kommer til at se ud i Google. Det er dælme smart.

Ligeså smart er deres “shortcodes”, hvor du kan indsætte et [shortcode] og så udskifter den dynamisk ud fra hvad du har skrevet til dit produkt. De forskellige “shortcodes” der kan bruges er:

  • [NAME] = udskifter med produktets navn
  • [PRICE] = udskifter med prisen (smart hvis du sætter prisen ned)
  • [STOCK] = et tal, som er hvor mange du har på lager
  • [SUPPLIER] = udskifter med den “leverandør” dit produkt har

Husk det ikke kun er på dine produkter, at du skal udfylde dine Google-felter. De skal også udfyldes på dine kategori-sider, dine landingssider og dine statiske sider. Hvis du har en side, som har været værd at oprette, så er den også værd at udfylde Google-felter på.

Tip 3 – ALT tekst på dine billeder

Igen et meget simpelt tip, men som rigtig mange glemmer. Husk at give dit billede et ALT tag. Det er noget Google kigger på, og dine billeder har også større sandsynlighed for at dukke op i en Google billedesøgning.

ALT tekst på billeder

Det kan være, at der skal tilføjes et ekstra tag i din Shoporama skabelon, for at den tager teksten med ud på billedet.

Tip 4 – Husk relaterede produkter

Interne links på en hjemmeside er rigtig vigtigt i Googles øjne. Derfor er relaterede varer ikke bare kun til for at lave mer-salg, men for at lave gode relevante interne links.

Husk derfor at sætte dine relaterede varer, så de matcher dit produkt. Det kan være at du linker til produkter i samme farve, fra samme mærke eller samme produkttype. Jo mere relevant, jo bedre er det interne link.

relaterede varer

Tip 5 – Husk at redirecte

En webshop er konstant i udvikling. Der forsvinder ind imellem sider, fordi et mærke udgår, en konkurrence slutter eller en kampagne er slut. Den side må du ikke bare slette.

Du skal huske at viderestille den side, enten til forsiden eller til en anden relevant side.

Shoporama har et meget simpelt system til at viderestille en side til en anden side. Noget som de fleste andre webshop systemer faktisk ikke har ud-af-boksen. (Hvilket i min verden er håbløst).

Du går bare ind under “Indstillinger -> Redirects”.

Her kan du oprette en ny redirect. Det er bare så simpelt, som at du skriver den gamle url og nedenunder den nye url. Vupti – done. Du har nu ført eventuelt linkværdi videre til den nye side.

opret redirect

Her kan du se, hvordan jeg har en række forskellige url’er, som viderestiller folk.

301 redirects i Shoporama

Bonustip – Skriv unikke produkttekster

Det er ikke så meget et Shoporama tip, men et generelt søgemaskineoptimering tip. Husk nu at skrive dine egne produkttekster og ikke bare tage teksterne din leverandør kommer med. De tekster kommer din konkurrent måske også med, og så skal Google tage et valg. De viser kun 1 produkt med den samme produkttekst. Det kan være det bliver din konkurrents.

Konklusion på søgemaskineoptimering af Shoporama

Shoporama giver dig nogle gode enkle værktøjer til at lave god søgemaskineoptimering af din webshop. Husk at bruge dem – det er den gratis organiske trafik fra Google, som gør din webshop rigtig rentabel. Jo mere af den, jo mindre andet trafik skal du betale for.

Skal du have hjælp til søgemaskineoptimering, skal du være velkommen til at kontakte mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *